Da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned midt i marts, blev rigtigt mange ting stoppet fra den ene dag til den anden - bl.a. blev svømmehallerne lukket, og vi kunne ikke få afsluttet vores børnedykkere og de sidste gange i svømmehallen for medlemmerne blev også aflyst
 
Med regler om 2 meters afstand og ikke mere end 10 mennesker i samme gruppe, var det stadig muligt at komme i havet, og efter en relativt varm vinter, var vandet et par grader varmere end normalt, og det er sandelig blevet udnyttet af en masse Vandbisser - uden på noget tidspunkt at være over 10 af gangen.
 
Lillebælt har været besøgt et par gange - med kage og behørig afstand:
   
 
Et hold har også været ved Sangstrup Klint. For Christian Bager og Claus Mørup var det lidt nostalgisk at dykke dér igen - for 11 år og 22 dage siden, fik vi nemlig overrakt vores OWD på denne strand - det er små 300 dyk siden
  
 
Et hold har også været ved Oddesund gamle færgeleje og fange hummere - desværre var de fleste med rogn, så det blev kun til en enkelt lovlig fangst.
 
 
Derudover er der dykket i Aarhus og Almind Sø, så vidt jeg har hørt, men det er der desværre ingen billeder af...
 
Nu skal det hele jo ikke kun handle om, hvad der er sket, men også lidt om, hvad der skal ske! For på søndag, 17. maj 2020 ved Kaløvig Bådelaug, Åstrup Strandvej, skal der nemlig uddeles 4 OWD certifikater
Kursisterne ankommer kl. 10 og hvis man har lyst til et eller to hyggedyk, er man meget velkommen til at komme i løbet af formiddagen og hoppe i vandet. 
Kl. ca. 13:30 er der certifikatoverrækkelse og masser af hygge for alle fremmødte - klubben vil være vært ved pølser, brød, øl og sodavand.
Indtil videre er der en del der har meldt deres ankomst - flere tager også et par dyk - så kom og vær med til en hyggelig dag!
Vi tager selvfølgelig hensyn til Corona retningslinjerne og indretter os i 2 grupper hvis nødvendigt